Ting jeg ville have ønsket, jeg vidste, inden jeg blev leder

Jeg har været selvstændig i over 16 år og drevet et par mindre virksomheder. Over de 16 år har 12 personer været ansat. Ikke hele tiden. For jeg har også været alene i nogle perioder.

Først efter 15 år og efter en årrække som soloselvstændig, begyndte jeg aktivt at arbejde med ledelse. Før i tiden troede jeg, at ledelse gik ud på at fortælle: “Mød her. Gør dit. Lav dat.”

Men ledelse er meget mere end at fortælle, hvad andre skal gøre. Jeg har skrevet et par ting ned, som jeg ville ønske jeg havde vidst, inden jeg blev leder første gang.

Ledelse handler om (løbende) involvering af de ansatte

Første gang jeg blev leder, havde jeg været iværksætter i 3-4 år. Jeg tog en elev ind, som skulle lære og som skulle ledes.

Men jeg havde ikke den fjerneste idé om, hvordan det skulle gøres. Jeg anede intet om undervisning ud over at jeg selv havde været elev en gang. Jeg anede intet om typer af mennesker ud over den type, som jeg selv var.

Elevforløbet blev aldrig dét, som jeg egentlig havde forventet. Og når jeg kigger tilbage på det i dag, ved jeg, at det ikke været en specielt god elevplads, jeg udbød.

Nogle år senere ansatte jeg igen. Denne gang var det folk, som var uddannet. Dermed antog jeg, at de ville have mere af det som jeg selv havde. Og mere af det jeg manglede. Og dé ting alene ville udvikle forretningen.

Men dét blev heller ikke det eventyr jeg havde håbet.

 

Det jeg kan se i dag er, at mit formål ikke har været særligt klart. Jeg havde mange drømme om min tidligere virksomhed. Men jeg involverede ikke nogen. Hverken i formålet eller drømmen. Jeg fortalte ikke, hvilken rolle de ansatte udfyldte i forhold til formålet eller drømmen.

I dag involverer jeg hele tiden teamet i mine gøre mål. Jeg fortæller åbent, at jeg ved faktisk ikke, hvor vi er på vej hen. Men at vi er på en rejse, der bliver spændende og udfordrende. Og jeg har brug for dem for at definere destinationerne i rejsen.

 

Perfekt er ikke altid perfekt

Min generation er desværre opvokset i en nul-fejls kultur. Jeg siger min generation, for jeg synes heldigvis, at jeg i dag ser nogle tendenser, der peger i retning af, at dét at fejle er ok. For det er ok at fejle.

Men det har for mig taget utroligt lang tid at acceptere. Jeg har stræbet efter det perfekte. Og når jeg godt har vidst, at jeg ikke har kunne levere det perfekte, er jeg blevet flov. Over mig selv. Over mine kompetencer – eller mangel på samme. Det har i enkelte tilfælde ført til, at jeg har forsøgt at skjule fejl. Eller ikke taget ansvar.

Den adfærd holder selvfølgelig ikke som leder.

I dag ved jeg godt, at jeg ikke er den perfekte leder. Men jeg gør det, så godt jeg kan. Jeg forsøger at uddanne mig, så jeg bliver bedre. Læser hvad jeg kan om forskellige ledelsesformer. Jeg fortæller åbent mit team, når jeg har lavet fejl. Jeg tager også ansvaret, hvis ikke vi performer og forsøger at vise at fejl er ok. For det er af fejl, vi skal lære. Det er fejl, som gør os bedre og som udvikler os. Som virksomhed og som mennesker.

Derfor må fejl ikke gemmes væk i en skuffe. De skal ud i lyset. Kigges på og analyseres. Også selvom de gør ondt.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *