Tips og tricks til at få mere ud af din virksomheds tele marketing

Arbejdet med telemarketing kan være et hårdt arbejde. Der skal ringes igennem og det er dig der er motoren der hele tiden skal skubbe læsset. Der skal arbejdes for at få resultater og det er ikke altid de kommer. Men samtidig er det et fantastisk job, når tingene kører og kunderne tager imod de tilbud du kommer med. Det kan hurtigt føles som verdens bedste arbejde, når salgene lykkes og ordrene begynder at strømme ind. Og ikke mindst, så kan det oven i købet være særdeles indbringende at lave gode salg.

Men hvad skal der til for at holde dampen oppe? Hvordan opretholder man den gode energi og hvordan forbliver man vedholdende – så man til sidst rammer de rigtigt gode salg?

Ifølge Jannich Rindom fra Phoner2Support, er der ofte en hårfin balance mellem at ”gå død” med de daglige salg – og så at få succes. Træning er altid vigtigt, både den du selv kan udføre og forbedre – men også den coaching der kan gives af en professionel rådgiver.

En positiv og høflig tilgang til potentielle kunder lyder som en selvfølge der slet ikke burde være nødvendig at nævne, men alligevel er det så basalt vigtigt, at sælgerens tone og sprog er i god kvalitet – for at bevare den gode, respektfulde samtale med kunden. Og en kunde der føler sig godt og respektfuldt behandlet – han er en værdifuld kunde at arbejde med. Følgende råd og anvisninger er måske klassiske råd du har hørt før, men det gør dem ikke mindre vigtige.

 

Venlighed og Respekt

Benyt altid en venlig og respektfuld tone, når der tales med potentielle kunder. Det gør dig mere tilgængelig med det samme og kunden har mere lyst til at tale med dig – og høre hvad du har at sige. Brug og en åben og venlig tone,  ganske som du ville bruge overfor en god kollega. Benyt dig af positivt ladede ord, der formidler en konstruktiv besked til din kunde. Positive ord kan være ord som; “stor”, “perfekt”, “selvfølgelig”, ”det glæder mig at høre” eller “det har været en fornøjelse”. De positivt ladede ord afhænger selvfølgelig af hvilken branche man arbejder med, men det kan altid betale sig at søge nye ord til ens ‘script’, og hele tiden finde på nye vendinger der har et strejf af noget positivt.

Benyt samme respekt og høflighed, når du taler med assistenter eller sekretærer, der skal omstille dig til det lead du gerne vil tale med. Hvis du ringer til ledere eller ejere, vil du sandsynligvis først nå en assistent eller sekretær. Brug muligheden for at demonstrere din faglige karakter og venlighed. Gå igennem en forkortet version af dit script med sekretæren eller receptionisten, så de vil forstå, hvorfor du ringer og hvordan de kan hjælpe.

For eksempel, i stedet for at angive, at du vil ringe tilbage til et bestemt tidspunkt, spørg assistenten: “Hvornår ville det være en god tid for mig at ringe tilbage?” Dette lader dem vide, at du sætter pris på deres mening og tid.

Selv når tingene går galt, er det vigtigt at holde modet oppe og tonen god. Der er ofte en årsag. Giv fx ikke dig selv skylden, for andres dårlige reaktioner. Hvis du taler med en person, der er uhøflig eller vred, er det en god idé at minde dig om, at det sandsynligvis ikke er dig der er årsagen til deres følelser. De har måske haft en dårlig dag, skændtes med ægtefællen eller deres hund er løbet væk. Det er oftest årsager, der er helt ude af din kontrol. Lad være at spilde tid på de dårlige reaktioner. Hvis et lead gør dig ubehagelig tilpas eller er særlig uhøflig, er der intet galt med at sige “Tak for din tid” og afslutte opkaldet. Lad være med at føle dig personligt berørt på grund af det, men lad det prelle af – og kom hurtigst muligt videre med en ny positiv samtale.

 

Sproget er dit værktøj

Vær en stærk sælger – men vær hensynsfuld. I bund og grund handler det om at behandle din kunde, som du selv ønsker at blive behandlet. Spørg gerne om dette er et godt tidspunkt, eller hvis vedkommende foretrækker, at du ringer tilbage på et andet tidspunkt. Ofte ønsker din kunde faktisk at tale med dig, men har brug for at gøre det på et passende tidspunkt. Tillad din kunde friheden til at have den mulighed.

Telemarketing behøver ikke at være en negativ oplevelse for din kunde. En simpel og positiv tilgang, kan nemt give både dig og din klient en god og værdifuld oplevelse.

Tal tydeligt – og gerne lidt langsommere. Hvis du er nervøs, kan du have tendensen til at tale meget hurtigere, end du normalt ville. Det kan også være at du har så mange gode intentioner om at nå hele listen af kunder allerede i formiddag – og at du derfor skynder dig at få sagt alt det du gerne vil sige. Men det har en negativ effekt, hvis du taler for hurtigt og ‘japper’ afsted med alt for mange ord på for kort tid. Kunden forstår dig simpelthen ikke, eller også synes kunden at du lyder som en ‘pistolsælger’ – og gider ikke at tale med dig.

Du bliver taget seriøst, hvis du taler godt og korrekt. For at undgå at ‘rushe’, bør du koncentrere dig om omhyggeligt at udtale hvert af dine ord. Lav en lille pause efter sætninger, for at give kunden tid til at svare. Hvis du bliver stillet et spørgsmål, skal du tage et par sekunder inden du svarer. Dette vil få dig til at føle dig selvsikker og i kontrol med opkaldet, i stedet for forvirret.

Hvis du opdager, at mange kunder beder dig om at gentage dig selv, så er dette et andet tegn på, at du måske taler for hurtigt eller uklart.

 

Jannich Rindom anbefaler masser af træning, coaching og uddannelse 

”At blive instrueret og undervist inden for denne branche, kan man slet ikke få for meget af”, lyder det fra Jannich Rindom, der i mere end 14 år har specialiseret sig i coaching og uddannelse inden for salg, marketing og mødebooking. ”Det er en branche hvor arbejdsrutiner godt kan være en fordel, fordi erfaringen gør dig stærk – men samtidig kan de samme rutiner også være dræbende og demotiverende for medarbejderen, fordi man simpelthen mangler inspiration  og nye input til at komme videre. Det er jo arbejdsopgaver der ofte ligner hinanden og som skal udføres dag efter dag, uge efter uge og måned efter måned. Telemarketing er nok en af de brancher, hvor coaching, inspiration og motivation for medarbejderne, er allermest vigtig. Jeg oplever ofte at det er en hårfin balance der gør, om en medarbejder føler sig udbrændt og træt – eller inspireret og motiveret til at køre videre og opnå succes. Denne grænse kan man arbejde med som coach, og give værktøjer og nye teknikker der kan give god inspiration og motivation. Både i form af direkte træning og kurser til medarbejderne – men også ved at instruere ledere til at få implementeret små tips og tricks, der kan gøre en stor og afgørende forskel i virksomhedens daglige arbejde”, lyder det fra Jannich Rindom.

 

Du kan læse mere her:

https://jannichrindom.dk/blog/

https://jannichrindom.dk/rindom-co-consulting-aps/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *